Vi slagtede den sidste gris i anledningen af vintersolhverv.
Danmark er et produktionsland. Vi producerer svin. Byttedyr. Nyttedyr.
Grisene føres langsomt ind i slagtehuset. Den sidste gris bliver mere og mere ængstelig. Som køen tynder ud og grisen i stadigt stigende grad bliver overladt til sig selv bliver den desperat. I ren frustration gør den skade på sig selv, hvilket sætter sig i kødet og i sidste ende er dårligt for produktionen. Og Danmark er et produktionsland. Vi må producere frem for alt.
Ud fra en retslig betragtning er (kz-)lejren rigtignok det biopolitiske paradigme. Den permanente undtagelsestilstand hvor nøgent liv produceres: Det liv der ikke har nogen retslig status. Det liv der må tages eller kan overlades til havet. Den bandlyste. Statsløse. Flygtning.
Ud fra en produktions- og forbrugsbetragtning er indkøbscenteret paradigmet. Det liv der ikke kan forbruge og producere må elimineres. Nøgent liv, foruden købekraft. Den arbejdsløse, der lever på kollektiv klods. Han skylder! Flygtningen der bliver immigrant med fortjeneste for øje. Tiggeren der med sin blotte tilstedeværelse og appel til almissen udstiller vores forbrugslogik:
Giv mig noget.
Jeg giver intet i pant.
En fremstrakt hånd der efterspørger en værdi, den ikke selv kan optjene, en værdi den ikke ejer.
Danmark er et produktionsland. Vi producerer svin. På rad og række.
Svinehunden vogter svinene der efterhånden lydigt træder ind i produktionen.
Men i den sidste gris ulmer oprøret.